Selskabslokaler til din fest
I Ålbæk, ved Skagen i Nordjylland
Hold din Fest på Aalbæk badehotel
Vi sætter en ære i at tage os god tid til, sammen med dig, at planlægge og aftale alle detaljer fra start til slut. Vi opfylder dine ønsker og kommer med råd og vejledning, så du kan være tryg når den store dag kommer, og kan læne dig tilbage, slappe af og nyde festen og dine gæster.
Vi tilbyder:
Professionelt og veloplagt personale
Lokaler som passer til antallet af gæster fra 20-100 personer
Smuk opdækning og bordopstilling efter aftale
Veltilberedt mad af lokale råvarer og garanti for at alle bliver mætte
Drikkevarer ad libitum eller efter forbrug
Mulighed for overnatning, så I kan afslutte med hygge over fælles morgenmad
Ring og aftal en tid til en fremvisning af lokalerne, så sætter vi kaffe over og tager en uforpligtigende snak om muligheder og ønsker til den kommende store dag.
Fest ud af huset
Vil I holde jeres fest hjemme er Aalbæk Badehotel også et godt valg. Vi kræser for vores årstidsbestemte menuer – og vores buffet’er er anrettet på fade og i skåle, så det er lige til at gå til. Vores kokke sætter en ære i godt håndværk – og at I får den bedste dag.
Menuen bliver sammensat ud fra jeres ønsker, men vi byder også gerne ind med gode råd og inspiration til sammensætningen af mad og vin.
Selskaber med overnatning
Ønsker I at holde en god fest, hvor gæsterne ikke behøver at spekulere over hjemtransporten, kan Aalbæk Badehotel også tilbyde selskaber med overnatning.
I selve hovedbygningen er der fire værelser, som alle er placeret på første sal. I badehotellets øvrige fire bygninger er der i alt 55 værelser i forskellige kategorier. Alle værelser kan tilbydes som både enkelt- og dobbeltværelser.
Rigtig mange af værelserne ligger på stueplan og er velegnede til ældre og gangbesværede.
Hold din fest på Aalbæk Badehotel
Tak for at du har valgt eller overvejer at holde din fest på Aalbæk Badehotel!
Vi lover dig at du på din festdag, kan læne dig tilbage og nyde dagen sammen med dine gæster i tryg forvisning om, at vi vil gøre alt for, at I får en dejlig dag.
I vil blive mødt af et veloplagt serveringspersonale, der sætter en ære i at alt forløber på bedst mulig vis. Et køkkenteam, der stræber mod altid at levere mad i top kvalitet, og garanterer at I blive mætte alle sammen!
På de næste sider kan du se vores forslag til forskellige menuer. Du er naturligvis velkommen til at "shoppe rundt" og sammensætte menuen som du ønsker det. Finder du ikke din ønskede ret, så sig endelig til. Vi vil gøre vores bedste, for at levere lige præcis den menu, du kunne
tænke dig.
For alle menuer samt pakker med drikkevarer, gælder det, at der vælges det samme til hele selskabet og til min. 15 personer.
Er der allergier eller lignende, som skal tages hensyn til, klarer vi naturligvis også det, så længe vi er informeret på forhånd.
Festmenuerne serveres som udgangspunkt på Badehotellet, men kan også bestilles til afhentning, så du kan have dit selskab, hvor end du
ønsker det. Der skal dog bestilles til min. 15. personer.
Vi glæder os til at være med til, at gøre din festdag minderig og vellykket!
De bedste hilsner
Ulla Mosich & Personale
Grupperejsende
Morgen buffet
Fra kl. 07.30 - 10.00
Kr. 179,00
Frokost
3 stk. uspecificeret smørrebrød
Kr. 189,00
Platte
Lun rødspættefilet m. hjemmelavet remoulade.
Røget rørt laksetatar
Flæskesteg m. rødkål
Hjemmelavet hønsesalat m. bacon.
Brie m. kiks
Brød og smør
Kr. 199,00
Alle priser er gældende ved min. 20 couverter
Kaffebord
Kaffe m. 2 stk. smørrebrød samt småkager.
Kr. 199,-
Kaffe m. boller, ost, pålæg og smør. samt småkager.
Kr. 169,-
Kaffe m. lagkage, kringle og småkager.
Kr. 189,-
Tilkøb
Kringle
Kr. 59,-
Lagkage
Kr. 59,-
Boller m. smør
Kr. 59,-
Pålægsfad
Kr. 49,-
Flaskeøl
Kr. 49,-
Sodavand
Kr. 39,-
Vin 1/1 fl.
Kr. 389,-
Priserne gælder ved min. 15 couverter. Har I andre ønsker laver vi gerne et uforpligtende tilbud til jer.